Applicata

Applicata er et dansk firma, som laver funktionelle accessories, belysning og småmøbler i et enkelt og nutidigt design. Produkterne bliver designet af skandinaviske designere og kunstnere, hvilket tydeligt kommer til udtryk i produkternes æstetiske og enkle formsprog. Produktionen foregår hos mindre, familieejede virksomheder rundt omkring i Skandinavien. 

Herunder har vi samlet et lille ekslusivt udvalg af elegante lysestager, vaser, smukke salt- og peberkværne og saltkar i FSC-certifiteret træ. FSC-mærket er en garanti for, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Mærkningen sikrer også, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at skovarbejderne er uddannede og får ordentlig sikkerhedsudstyr og fair løn.