FIVEMOREMINUTES

FIVEMOREMINUTES er en dansk virksomhed, der producerer skønt babysengetøj af 100% rent og naturligt hør.

FIVEMOREMINUTES prioriterer bæredygtighed gennem mindre ressourceforbrug, og har valgt at arbejde med hør grundet dets mange gode og naturlige egenskaber som plante og tekstil; hør dyrkes uden kunstvanding og er biologisk nedbrydeligt. Dyrkningen af gør giver et væsentligt større udbytte pr. hektar end f.eks. bomuld og leder ikke til ressourcespild, da hele planten anvendes til forskellige formål. Desuden giver de lange hørfibre en høj kvalitet og et meget slidstærkt tekstil, som har en lang levetid. Sengetøjets tidsløse design og høje kvalitet gør, at du kan anvende det i mange år – til flere børn og flere generationer.

FIVEMOREMINUTES benytter sig kun af to leverandører, som begge er placeret i EU under strenge krav til produktionsforhold. Dette gør, at virksomhedens forsyningskæde forenkles og mængden af transport minimeres.

Virksomhedens interesse for kvalitetsstærke materialer og bæredygtig produktion har FIVEMOREMINUTES til en mission om at eksperimentere med selv at dyrke, forarbejde og producere spindhør.