Simple Living Eco - bionedbrydelige vaskeark

Simple Living Eco er en britisk familiedrevet virksomhed med produktion i Nederlandene. Virksomheden producerer miljøvenligt og effektivt vaske- og rengøringsmiddel. I Gågrøn forhandler vi Simple Living Ecos vaskeark uden parfume. Arkene er fremstillet helt uden de uønskede kemikalier, der ofte findes i konventionelle vaskemidler. Vaskearkene er minimalt emballerede og helt uden vand.

Simple Living Eco ønsker at gøre det let at leve bæredygtigt. Frem for at fylde vaskepulver eller flydende vaskemiddel i din vaskemaskine, lægger du ganske enkelt et eller to vaskeark ind i tromlen sammen med dit vasketøj.
Arkene opløses i både koldt og varmt vand, og kan også bruges til tøjvask i hånden. Alle ingredienser i vaskearkene er lagt ud på virksomhedens hjemmeside og står også tydeligt beskrevet på emballagen.