Genanvendeligt bagepapir og bivokspapir

Bivokspapir har mange navne. Nogle siger madwrap – andre bivokswrap – men uanset, hvad du vælger at kalde det, er det et super praktisk genanvendeligt alternativ til miljø- og sundhedsskadeligt sølvpapir, husholdningsfilm og madpakkepapir. Her på siden har vi samlet et stort udvalg af forskellige bivoks papir, madwrap og genanvendeligt bagepapir til dig, der gerne vil have en grønnere hverdag.

Hvad er bivoks papir?

Bivokspapir er egentlig ikke papir, men ark af økologisk bomuld behandlet med bivoks. Arket kan bruges til at pakke klassiske dagligdags-fødevarer ind, hvad end det er rugbrødsmadder, ost, frugt osv. I Gågrøn har vi bivoksark fra Abeego, Bistad og Haps Nordic

Hvordan rengøres bivokswrap?

Når du skal rengøre dit bivokspapir, madwrap eller bivokswrap,skal du blot gnide arket ind i en smule opvaskemiddel og skylle efter med koldt vand. Varmt vand vil få voksen til at smelte og forkorte bivokspapirets levetid. Når arket er skyllet, hænger du det blot til tørre. Når det er tørt, kan du folde det sammen og lægge det i skuffen til næste gang, det skal bruges.

Hvad er genanvendeligt bagepapir?

Genanvendeligt bagepapir fra concept zero er lavet af certificeret papir, der er vandfast og med en non-stick belægning. Bagepapiret kan bruges op til 2000 gange og kan uden problemer klippes til, så det passer præcis til din ovn. Mange vælger at have to ark, så det er let at skifte plader, når man bager meget. Bagearket klæber ikke, og så er det selvfølgelig helt fri for fluorstoffer, blødgørende-, og hormonforstyrrende stoffer.

Hvordan rengøres genanvendeligt bagepapir?

Et genanvendeligt bagepapir tåler rengøring med varmt vand. Du kan rengøre det med vand og opvaskemiddel og gnide det med en opvaskebørste, en klud eller en svamp og hænge det til tørre. Når det er tørt, ruller du det bare sammen og lægger det i den papæske, du købte det med. Så holder det fint til alle de gange, det skal i ovnen. 

Køb alternativer til miljøbelastende hverdagsprodukter hos Gågrøn

Det kan være svært at ændre vaner. Særligt de vaner, der har sat sig i os gennem et helt liv, og som vi nærmest ikke tænker over. Det kræver som regel et bevidst valg, før vi forandrer noget, vi altid har taget for givet. Og det bevidste valg skal vi inspireres til. Vi skal have lyst til at tage det, og så kræver det nogle gange lidt tilvænning. I Gågrøn vil vi gerne gøre det så let som muligt for dig at få bæredygtige og miljøvenlige vaner, derfor gør vi alt, hvad vi kan for at inspirere dig. 

Vi forsøger hele tiden at holde os opdaterede på, hvilke produkter der findes på markedet, hvad der er nyt, og hvad der bedst kan erstatte de miljøbelastende hverdagsprodukter, vi hele tiden bruger. Det er vigtigt for os altid at vælge produkter af høj kvalitet, og at både produktionsforhold, brugssituation, levetid og bortskaffelse er indtænkt i produktet. Derfor tester vi selv nye produkter, så vi også kan rådgive om dem.