Udsalg
  • Ø-kop fra Bornholms Keramikfabrik, petroleum
  • Ø-kop fra Bornholms Keramikfabrik, petroleum

Ø-kop fra Bornholms Keramikfabrik, petroleum

  • 195,00 kr

Ø-koppen er kerneproduktet i Bornholms Keramikfabriks signaturkollektion, som består af kopper, skåle og vaser. Den lille kop ligger virkelig godt i hånden, og fås i mange forskellige farver og nuancer.

Bornholms Keramikfabrik driver en bæredygtig keramikproduktion. Det kræver meget energi at fremstille keramiske produkter, og derfor er al strøm – som på resten af Bornholm – baseret på vind, sol og biomasse. Derudover anvendes alt overskydende ler i nye produkter. Fabrikken tilstræber hele tiden at udvikle nye farver og overflader til deres mangfoldige glasurkartotek.

Mål: 7 cm høj • 7,5 cm i diameter top

Obs! Når du køber din Ø-kop online, kan det være, at den kop du modtager varierer lidt fra produktbilledet. Det skyldes den naturlige variation, man må forvente ved håndfremstillede produkter.


Keramikfabrikken arbejder med forskellige teknikker som hånddrejning, inddrejning og støbning. Bornholm har en lang tradition for keramisk håndværk med
afsæt i en stærk, lokal autenticitet. Fabrikkens mål er derfor at kunne opretholde en stabil og bæredygtig produktion af keramik inden for Danmarks grænser.

Ø-kopper og Ø-skåle kan blandes og sammensættes på kryds og tværs. Der kommer hele tiden nye glasurer, farver og designs, så man skal ikke være alt for opsat på, at alle ting skal være éns. Det spændende er netop, at farver og mønstre kan kombineres. På den måde kan man også give borddækningen sit eget personlige præg.

Mål: 7 cm høj • 7,5 cm i diameter top
Farve: Petroleum
Materiale: Keramik
Opvaskemaskine: Ja 
Producent: Bornholms Keramikfabrik
Produktnavn: Ø-KOP, petroleum
Produktion: Bornholm

Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler. Ved temperaturer mellem 300 og 400 °C fordamper vandet mellem lerkrystallerne. Når leret udsættes for temperaturer over 500 °C nedbrydes lerkrystallerne og krystalvandet forsvinder. De nye keramiske krystaller kan ikke optage vand i sin krystalstruktur og er ikke længere plastisk. Ved temperaturer op til 900-1.000 °C er det keramiske materiale stadig porøst og ikke frostsikkert. Når temperaturerne kommer over ca. 900-1.000 °C sker der en sintring af leret, hvorved de enkelte partikler begynder at smelte sammen, og det keramiske materiale styrkes. Keramikken bliver vandtæt og kan tåle frost, fordi der ikke længere kan trænge vand ind i materialet. Med temperaturer over 1.000 °C forandres også keramikkrystallernes struktur.

Bornholms Keramikfabrik er ejet af Frans Grønholdt Truelsen som bor både i København og på Bornholm. Keramikfabrikken arbejder med forskellige teknikker som hånddrejning, inddrejning og støbning. Bornholm har en lang tradition for keramisk håndværk funderet i en stærk, lokal autenticitet. Al keramik produceres med håndkraft, forstået på den måde, at det er mennesker, som styrer de involverede maskiners bevægelser. At fremstille keramik er er en energikrævende proces, så derfor er det en stor fordel, at al strøm på Bornholm er baseret på vind, sol og biomasse. Fabrikkens mål er at kunne opretholde en stabil og bæredygtig keramikproduktion inden for Danmarks grænser.