Udsalg
  • Økologisk modellervoks fra Ailefo, primærfarver, tre bøtter á 100 g
  • Økologisk modellervoks fra Ailefo, primærfarver, tre bøtter á 100 g

Økologisk modellervoks fra Ailefo, primærfarver, tre bøtter á 100 g

  • 119,00 kr
  • 0,00 kr

Ailefo økologisk modellervoks er produceret af naturlige råvarer, derfor gør det ikke noget, hvis dit barn skulle blive fristet til at putte lidt i munden – heldigvis smager den ikke særligt godt.

Modellervoksen indholder økologiske planteolier, hvilket gør voksen ekstra blød og giver de små hænder omsorg og pleje under leg. Alle olier er testet fri for parfumeallergener. Voksen er farvet med naturlige farvepigmenter, hvilket sikrer en høj grad af allergivenlighed.

Ailefo Økologisk Modellervoks indeholder ikke parfume eller parabener. De anvendte konserveringsmidlerne er alle milde og fødevaregodkendte. Modellervoksen er plantebaseret og indeholder ikke nødder, spor fra nødder, soya, æg, eller mælkeprodukter. Ailefo modellervoks er ikke glutenfri.

Når barnet har lavet en fin figur, kan den bages i ovnen på 60 grader til figuren er tør. Bagetiden afhænger af tykkelsen på figuren. Efter bagning kan du afslutte med at spraye med en hobbylak. Det giver figuren en fin blank overflade og forlænger holdbarheden. Man kan også lade figurerne lufttørre, men overfladen kan sprække lidt mens de tørrer op.

Du kan forlænge modellervoksens levetid ved en gang i mellem at ælte almindelig madolie i, så er modellervoksen blød og klar til næste gang I skal lege. Det samme kan du gøre, hvis låget ikke har siddet ordentlig på og modellervoksen er blevet tør og smuldret.

Volumen: 3 x 100 g
Farver: Rød, gul, blå

Emballagen er lavet af papir fra ansvarlige kilder og trykt på et  dansk Cradle to Cradle certificeret trykkeri. Bøtterne er lavet af PP#5 plastik, som er let at genanvende. Før du bortskaffer dem i containeren til hård plast, kan du bruge dem til opbevaring af mad eller småting derhjemme. Bøtterne tåler mikrobølgeovn, opvaskemaskine og fryser.

Volumen: 3 x 100 gram
Farver: Rød, gul, blå
Ingredienser: Mel • vand • salt • vegetabilske olier • vinsyre • naturlig farve • citronsyre • kaliumsorbat
Holdbarhed: Uåbnet 1,5 år fra produktionsdato

Producent: Ailefo
Produktnavn: Ailefo Økologisk Modellervoks
Produktionsland: Danmark

Økologisk modellervoks består af mel, vand, salt, vegetabilske olier, vinsyre, naturlig farve, citronsyre, kaliumsorbat. Ailefo økologisk modellervoks indeholder 98% økologisk certificerede råvarer af høj kvalitet. Alle økologiske ingredienser er mærket med EU´s økologilogo, det grønne blad.

Naturlige farvestoffer stammer fra udtræk fra blandt andet blågrøn alge, svampen Blakeslea Trispora, græs og andre grønne planter, røde frugter, grøntsager og brændt sukker. Alle farver er testet og udvalgt i samarbejde med en af verdens førende virksomheder inden for forskning i naturlige farvestoffer, Christian Hansen A/S.

Ailefo er et dansk familiefirma beliggende på solskinsøen Bornholm. Ailefos mission er at producere økologiske, allergi- og miljøvenlige hobbyprodukter uden parfume eller parabener. Opskriften på modellervoksen er udviklet hjemme i køkkenet. Hundredevis af opskrifter blev afprøvet, inden Ailefo Økologisk Modellervoks var tilfredstillende. Lokale børnehaver og en hel del familier har hjulpet med at teste farver og konsistens. 

I august 2016 fik Ailefo laboratorietestet og godkendt den økologiske modellervoks til CE-mærkning, og den kunne sættes på markedet til glæde for både børn og voksne.

Besøg Ailefo