Gaver med holdning

Gågrøn har et bredt og unikt udvalg til dig, der værdsætter at give og modtage anvendelige gaver med en klar holdning bag. Hvad end du leder efter en værtindegave eller en personlig opmærksomhed til en housewarming, en studenterreception, et bryllup eller en barnedåb, er der masser af muligheder at finde hos os. 
Både den fysiske butik på Jægersborggade og webshoppen bugner af spændende gaveidéer til den bevidste forbruger, som har fokus på bæredygtighed. Kig igennem de forskellige idéer herunder, eller kom ned og tag et kig i butikken. Her kan du altid få hjælp og inspiration af en af vores dygtige og engagerede medarbejdere. 
Hos os er du sikret inspiration til næste gang, du er i gavehumør. Det kunne jo ske, at der også faldt en lille gave til dig selv ned i indkøbskurven…


Udsolgt
Housewarmings, fødselsdage, bryllupper, barnedåbe, konfirmationer, juleaftener… Listen over fejringer er lang og alsidig, og for mange er gaver en del af festlighederne, og når man har fundet den helt rigtige gave, er glæden ved at give endnu større end ved at modtage. Det er vigtigt at huske på, at et personligt kort eller en buket blomster plukket i haven often kan give lige så meget glæde, som et nyindkøbt produkt, og vi mener bestemt ikke, at gaver nødvendigvis skal være af materiel karakter. Men står du alligevel i en situation, hvor du skal købe en gave, kan vi varmt anbefale at tage et kig i Gågrøns sortiment. Alle former for produktion belaster miljøet – det kan og skal vi ikke se bort fra. Produkter af bæredygtige materialer fremstillet på ansvarlig vis er dog et mere skånsomt alternativ for miljøet. Desuden gør det en stor forskel at gå efter kvalitetsprodukter, der har lang levetid. På denne måde kan du give en gave, der bringer glæde i årevis, og som ikke ender til forbrænding efter et par få ganges brug, eller efter det er gået af mode. Klassiske produkter såsom en god vandflaske af rustfri stål, en fransk urtekniv eller et blødt håndklæde af økologisk bomuld er alle eksempler på gaver, der kan bruges og nydes i årevis af modtageren.