Fri fragt i DK over 299,- | Afsendes inden 48 timer | Bæredygtig engangsservice i høj kvalitet | Fysisk butik i København
-
Produkter
-
-
-
-
- Mærker
-
- A Slice of Green
- Abeego
- Ailefo
- Bada
- Babykraes
- Bambu
- Bee's Wrap
- Bistad
- Bormioli Rocco
- Born in Sweden
- Byoms
- Casusgrill
- Concept Zero
- Curanatura
- Dans le Sac
- Duni
- EcoCoconut
- Engel
- Food Huggers
- Get Raw
- Goose Office
- Grimm's
- grünBAG
- Haps Nordic
- Hevea
- Isangs Hair & Body
- Jack N' Jill
- Keep Leaf
- Kitchencraft
- Klean Kanteen
- Last Swab
- Lavinia Trade
- Linedyr
- Mais + Co
- Maistic
- Måne Urt
- Martin Schwartz
- Nature Team
- Nine Lives
- Olivias Tryllesalve
- Omtænk
- Opinel
- Materialer
- Om Gågrøn
-
Tema
- Fysisk butik
- Mærker
-
-
-
Nyt og aktuelt
Populære kollektioner
Udvalgte produkter
UdsolgtVelkommen til vores bæredygtige univers
Gågrøn gør det lettere for dig at leve en grøn hverdag med ren samvittighed. Hvad enten du leder efter funktionelt køkkengrej i bambus, badehåndklæder i økologisk bomuld, vandflasker og madkasser uden kemi eller engangsservice af sukkerrørsfibre og palmeblad, så er du kommet til det rette sted. Gågrøn er både en webshop og en fysisk butik, der begge bugner af bæredygtige, miljøvenlige og økologiske kvalitetsprodukter til skarpe priser. Vi står altid klar med venlig service og kompetent vejledning, uanset om du handler her i webshoppen eller besøger os i butikken på pulserende Jægersborggade i København.
Tag et kig rundt i vores bæredygtige univers og lad dig inspirere til en grønnere livsstil.
Miljøvenlig emballage og pakkefyld
Af og til får vi spørgsmål til indpakningen af vores afsendte varer. Det forstår vi godt – det kan se voldsomt ud, når man har bestilt et produkt eller to, og det ankommer indpakket i både plastik og pap. Det er dog vigtigt for os at understrege, at stort set al vores emballage er genanvendt.
Mange af vores forhandlere benytter sig allerede af bæredygtigt emballage som FSC-certificeret pap og bioplast. Når vi modtager varer fra dem, gemmer vi alt fra papkasser til bobleplast og pakkefyld, som vi herefter genanvender til at pakke og sende dine varer i. Vi gør også vores bedste for at skære papkasserne til, så brugen af pakkefyld mindskes. Vores grønne kassefyld er lavet af plantestivelse og er 100% biologisk nedbrydeligt og komposterbart og vi lukker pakken med den mest miljøvenlige pakketape på markedet.
Vi pakker altid med omhu, da vi hellere vil bruge et ekstra stykke emballage, end at risikere, at dine varer går i stykker under forsendelsen. Du kan selvfølgelig også hjælpe ved enten at genanvende papkasse og fyld eller sørge for, at materialerne bliver afleveret i de relevante genbrugscontainere, så det får endnu en livscyklus.
Kan du ikke finde, hvad du leder efter?
Kontakt osHos Gågrøn er vi altid interesserede i at udvide vores sortiment. Når vi udvælger produkter, sker det på baggrund af en række kriterier om bæredygtighed og gennemsigtig produktion. Det er vigtigt for os, at alle vores produkter produceres med omtanke for både mennesker og miljø. Hvis du har et produkt, som du mener både opfylder disse krav og passer ind hos Gågrøn, er du meget velkommen til at sende os en mail.
Gågrøn - Miljøbevidst og grøn profil
Siden 2006 har Gågrøn tilbudt grøn shopping med en renere samvittighed. Hos os finder du enkle og holdbare kvalitetsprodukter, som er så bæredygtige som muligt. Vores tilgang til et bæredygtigt liv er både praktisk og pragmatisk – en grønnere livstil skal nemlig gerne være forenelig med en travl og begivenhedsrig hverdag. Vi tror på, at det er muligt at producere og forbruge med omtanke for natur og mennesker. Samtidig mener vi, at bæredygtighed skal være tilgængeligt for alle og enhver. Derfor specialiserer vi os i at tilbyde prisvenlige varer, der kan mindske eller eliminere dit forbrug af sundheds- og miljøskadende hverdagsprodukter. Vores fokus på og kendskab til holdbarhed, materialer, produktionsland og arbejdsvilkår er med til at forme vores unikke sortiment af nøje udvalgte produkter. Hos os kan du derfor finde funktionelle og holdbare alternativer, der kan erstatte dit brug af eksempelvis plastikposer, engangsflasker, og engangsservice af plastik.
Gågrøn består både af en webshop og en fysisk butik, der begge bugner af innovative, grønne varer. Du kan klikke dig igennem webshoppen og fylde kurven med alt lige fra engangsservice af palmeblade til lækre madkasser og termoflasker i rustfri stål – og få det hele leveret direkte til døren. Du kan også besøge vores hyggelige butik i pulserende Jægersborggade, som er en skattekiste fyldt med spændende og bæredygtige produkter, du ikke finder andre steder. Her kan du købe en gave med holdning eller blot lade dig inspirere til en renere hverdag. Du kan også til hver en tid få dig en uforpligtende snak med en af vores dedikerede medarbejdere – vi brænder nemlig alle for den grønne bevægelse og har en omfattende produktviden. Kan vi ikke på stående fod besvare dit spørgsmål, finder vi hurtigt svaret til dig! Når du besøger vores butik kan du samtidig opleve den sprudlende stemning, der gør Jægersborggade helt unik. Nyd for eksempel en bygotto fra Grød og en lokal øl fra Crate – de er nemlig vores gode naboer. Vi håber, at du vil nyde turen rundt i vores bæredygtige univers!
Der er mange små skridt, du kan tage, for at hjælpe naturen på rette vej.
Du kan følge Gågrøn på både Facebook og Instagram – Her poster vi regelmæssigt stemningsbilleder og relevante nyheder.
-