Engel - undertøj af uld og silke

Engel er et tysk firma, som producerer basisvarer i suveræn kvalitet af økologiske naturmaterialer som uld, silke og bomuld. De fleste af Engels uld/silke-produkter er GOTS certificerede, hvilket betyder, at de er fremstillet efter strenge økologiske og sociale standarder. Al Engels tøj produceres i Tyskland.

Engel startede helt tilbage 1960’erne, hvor de strikkede bleer af bleget bomuld. I 1982 begyndte Engel at benytte ubehandlet bomuld og snart målrettet at fokusere på udelukkende at anvende naturlige tekstiler. I dag omfatter sortimentet et bredt udvalg af funktionelt tøj af økologisk merinould/silke og økologisk bomuld til for tidligt fødte babyer, børn og voksne.

Farverne som benyttes til indfarvning af garnerne er uden tungmetaller og de farlige, syntetiske AZO-farvestoffer. Ingen tekstiler udsættes for kemisk efterbehandling. Grundlæggende skal alle komponenter i fremstillingsprocessen være bionedbrydelige og må ikke forurene hverken jord, luft eller vand. Alle metaldele, som anvendes, er nikkelfri, og andre materialer stammer fra fornybare ressourcer. Engels produkter testes løbende på uafhængige laboratorier.

Det er Engels filosofi generelt at tage hensyn til natur og mennesker omkring produktionen, hvilket også indbefatter affaldshåndtering og kortest mulig transport.
Udsolgt
Udsolgt