Jute

Jute kommer fra juteplanten og har modsat bomuld ikke behov for pesticider eller gødning. Jute vokser i regnsæsonen i Bangladesh, og det tager fire til seks måneder før planten er klar til høst. Fibrene ligger under barken rundt om en træagtig kerne. For at få fat på fibrene lægger man planten i vand i et par dage. Herefter løsner fibrene sig, og man kan nemt skrabe dem af. Resterne af planten kan bruges som savsmuld. Juteplanten renser luften omkring sig, og imens den gror, optager den tre gange så meget CO2 som et gennemsnitligt træ. Den gøder også jorden, da rødderne og bladene bliver efterladt ved høsten. Jute er 100% bionedbrydeligt.