Badeværelset

Med små tiltag kan badeværelset blive det rum, hvor vi slapper af, kobler fra og nyder en stund for os selv. Selv på meget få kvadratmeter kan et lækkert håndklæde, en blød bademåtte og et par enkle, gode plejeprodukter give en følelse af velfortjent luksus. Dog er der en del produkter til badeværelset, der er fyldt med plastik og skadelig kemi; syntetiske tekstiler, tandbørster og sæbedispensere af plastik og cremer med hormonforstyrrende stoffer tager stadig plads i mange hjem. Små, aktive valg kan gøre dit badeværelse lidt mindre belastende for både miljøet og din personlige sundhed. Ved eksempelvis at investere i håndklæder og vaskeklude af GOTS-certificeret økologisk bomuld, støtter du op om en miljømæssigt og socialt ansvarlig produktion. Vores udbud af produkter af ren økologisk bomuld blandes ikke med syntetiske tekstiler, og holder derfor vask efter vask, år efter år. Du kan også finde sæbebarer af udelukkende økologiske ingredienser, der holder i månedsvis og er et plastik- og parabenefrit alternativ til konventionelle sæber. Ved at vælge en 2biobaseret og bionedbrydelig tandbørste undgår du at børste tænderne med plastik hver dag, og ved at vælge genanvendelige bomuldsrondeller frem for vatrondeller til engangsbrug undgår du at smide produkter ud direkte efter anvendelse. Når badeværelset skal gøres rent, anvendes der ofte rengøringsprodukter med skadelig kemi og skuresvampe med mikroplast. Hos Gågrøn finder du et stort udvalg af bionedbrydelige skuresvampe samt miljøvenlige rengøringsprodukter med aktive bakteriekulturer. Aktive valg af bæredygtige og naturlige produkter på badeværelset gør en stor forskel for både kloden og din egen velvære.