Miljøvenlig rengøring

Den daglige rengøring kræver sine produkter. Køkkenet skal gøres rent med karklude, badeværelset skal skures med skuresvampe og stuen skal støves af med fiberklude. Overalt i hjemmet skal der gøres rent med effektive rengøringsmidler, der kan tage kampen op mod det hårdnakkede snavs og støv, der samler sig i kroge og hjørner. Mange produkter til rengøring kan være noget af en belastning for miljøet – konventionelle karklude og skuresvampe indeholder mikroplast og mange rengøringsmidler indeholder skrappe kemikalier, der kan være miljøskadelige såvel som allergifremkaldende. Mange af produkterne indpakkes i plastemballage, er ikke egnet til mere end et par ganges brug, og ender ofte hurtigt i skraldespanden. Hos Gågrøn mener vi, at kvalitetsprodukter med lang levetid er vejen til en hverdag fri for brug-og-smid-væk mentaliteten. Derfor er hele vores sortiment til rengøring udgjort af kvalitetsprodukter, du kan være sikker på kan anvendes igen og igen. Vaskbare karklude af 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld og biobaserede skuresvampe er eksempelvis glimrende alternativer til en rengøring uden plastik. I stedet for rengøringsmidler med parfume, parabener og skrap kemi, kan du vælge naturlige rengøringsmidler med aktive bakterielle kulturer, som nemt og aktivt nedbryder alt fra fedt til snavs og lugt. Aktive bakterier nedbryder organisk materiale på naturlig vis og løser selv de problemer, som konventionelle rengøringsmidler ikke kan klare. Når gulvet skal vaskes og hylderne skal støves af, kan du med fordel brug en gulvklud og en støvklud af bionedbrydelig cellulose, der kan vaskes og genanvendes, hvorefter de kan komposteres – og når opvasken skal klares, kan du vælge en opvaskebørste af kokosfibre og certificeret genanvendt træ til fordel for den plastbaserede version. Der er mange små skridt du kan tage i retningen mod et mere bæredygtigt liv uden skadelige kemikalier og miljøbelastende materialer – og rengøringen er et glimrende sted at starte.