Smørbeholder med låg i emaljeret stål fra Ecodis, creme
- Beskrivelse
- Info
- Materiale
- Producent
Denne retro smørbeholder i emaljeret stål er en praktisk løsning til opbevaring af smør i køleskabet. Den glatte, hårde overflade er slidstærk, optager ikke lugt og er nem at rengøre.
Smørkrukken har en kerne af carbonstål med et dobbelt lag emalje, som giver en holdbar overflade og lang levetid. Den rummer smør på op til 500 g og tåler opvaskemaskine.
Materiale: Emaljeret carbonstål og dobbelt emaljebelægning
Opvaskemaskine: Ja
Producent: Ecodis - Grand Beau
Produktnavn: Beurre fer émaillé, crème
Produktionsland: Europa
Emaljeret carbonstål er velegnet til opbevaring af de fleste fødevarer. Glasemaljen reagerer ikke med fødevarer, afgiver ingen metalsmag og tager ikke imod lugt eller smag fra fødevaren. Materialet er hygiejnisk, da den glatte, porefrie glasoverflade minimerer bakteriedannelse og er nem at rengøre. Emaljelaget forsegler det underliggende carbonstål fuldstændigt, så materialet ikke ruster.
Bemærk dog: Hvis emaljen får dybe skår på grund af slag eller tab, eller hvis den udsættes for ekstreme pludselige temperaturforandringer, kan det underliggende stål begynde at ruste. Små skår på ydersiden betyder intet for fødevaresikkerheden, men hvis emaljen skaller af på indersiden, bør produktet ikke længere bruges til mad, da der kan frigives små glasskår til maden.
Ecodis er et veletableret, fransk firma, der specialiserer sig i så miljøvenlige, bæredygtige og giftfrie produkter som muligt til husholdningen. Selskabet designer specifikt sine produkter med fokus på at undgå skadelige kemikalier, tungmetaller og PFAS.
Ecodis er moderselskabet for en række varemærker som "Ah! Table!" og "La Droguerie Écologique", som vi har på hylderne i Gågrøn.