Retap Go 0,5 L vandflaske i borosilikatglas med skruelåg, flere farver

Retap Go 05 er med skruelåg og kan kan rumme 500 ml vand. Den største forskel fra den originale flaske er, at Retap Go har en skruelågsløsning for at gøre flasken mere sikker, når du tager den med dig på farten. Skruelåget betyder også, at du kan bruge flasken til kulsyreholdigt vand.

Danske Retaps enkle og smukt designede glasflasker til hverdagsbrug kan fyldes med postevand igen og igen, og du undgår miljøbelastende engangsplastikflasker.

Retapflaskernes bløde former gør dem behagelige at drikke af og holde på. Retap har produceret flaskerne i borosilikatglas, som er lettere og stærkere end almindeligt glas, så du kan roligt tage din Retapflaske med dig på kontoret, i fitnesscentret, i biografen eller blot have den stående i køleskabet, så du altid har koldt drikkevand til rådighed. Lågene er fri for PVC, BPA og ftalater og passer til alle størrelser.

Flaske og låg kan gå i opvaskemaskinen, og lader du ikke din flaske stå med vand over flere dage og sørger for jævnligt at vaske den i opvaskemaskinen, så holder den sig ren og blank. Er der over tid alligevel kommet kalkaflejringer på glasset, så kom lidt lagereddike eller bagepulver i flasken og overhæld med varmt vand. Lad blandingen stå nogle timer eller natten over, børst efter med en flaskerenser og skyl grundigt med koldt vand.

Mål: 19 x 8 cm • 0,5 L

Se hele vores udvalg fra Retap her.

Mål: 19 x 8 cm • 0,5 L
Materiale: Flaske: Borosilikatglas • Låg: Fødevaregodkendt termoplastisk polymer PP
Opvaskemaskine: Ja, både flaske og låg
Producent: Retap
Produktnavn: 05 Retap Go 
Produktionsland: Europa

Borosilikatglas er en glastype, som er lettere, stærkere, mere varmebestandig og mere miljøvenlig end almindeligt glas. Det anvendes ofte til laboratorieudstyr og ildfaste fade. Glas er et af de bedste materialer til opbevaring af mad og drikke, fordi det ikke afgiver hormonforstyrrende stoffer eller skadelige kemikalier. Glas er et meget rent materiale, som er let at rengøre, og ingen bakterier kan sætte sig fast på den hårde, glatte overflade. Glas hverken optager eller afgiver smag, og kander og skåle af glas er praktiske at have stående i køleskabet, så man hurtigt kan se, hvad der er i. Når du skiller dig af med glas, så aflever det i en glascontainer, så det kan blive genanvendt.

Polypropylenplast er en termoplastisk polymer (PP) og et fødevaregodkendt materiale. Denne form for plastik er en af de bedre, når det gælder energiforbruget under produktionen. Polypropylenplast er ftalat-, PVC- og BPA-fri og 100 procent genanvendeligt gennem en mekanisk recycling-proces. PP kan tåle op til 120 grader Celcius, før det mister sin form - det er derfor, lågene kan kan tåle opvaskemaskine.

Retap er et dansk firma, hvis erklærede vision er at nytænke og ændre den måde, vi drikker vand på. Problemet med de enorme mængder af plastikflasker og andet plastikaffald, som fylder vores verdenshave uden at nedbrydes, inspirerede stifterne til at tænke sundhed, bæredygtighed og design ind i ét og samme produkt, nemlig den lette, funktionelle, æstetiske glasflaske, som Retap er kendt for.