Udsalg
  • Certificeret rent kalenderlys af paraffin fra Vance Kitira med lyseholder af genbrugsjern
  • Certificeret rent kalenderlys af paraffin fra Vance Kitira med lyseholder af genbrugsjern

Certificeret rent kalenderlys af paraffin fra Vance Kitira med lyseholder af genbrugsjern

Skab en varm og naturlig julestemning i hjemmet med dette klassiske kalenderlys, der kaster et hyggeligt skær og brænder uden at forurene indeklimaet unødigt. Du får både et bæredygtigt, håndstøbt kalenderlys fra Vance Kitira samt en enkel, elegant fod lavet af genbrugsjern. 

De smukke lys fra Vance Kitira er håndstøbt af fødevaregodkendt paraffin, som er samme materiale, der bruges i tyggegummi eller rundt om oste. Lysene er testet astma- og allergivenlige og udleder ingen kræftfremkaldende stoffer ved afbrænding. Ydermere er lysene certificeret med markedets laveste sodprocent på 0,01%. Vægen er lavet af 100% bomuld fra USA. 

Lysestagen, som passer perfekt til kalenderlyset, er lavet af genanvendt jern og håndlavet i Serbien.

Mål: 4 x 30 cm
Brændetid: 45 timer
Fod: 8,5 x 3 cm (diameteren passer til kalenderlyset)

Det, vi med en fællesbetegnelse kalder stearinlys, dækker over lys fremstillet af paraffin, stearin, soyavoks, bivoks, palmevoks m.m. Paraffin findes i et utal af forskellige kvaliteter. Afbrænding af paraffin i dårlig, uren kvalitet kan være skadeligt for både indeklimaet og helbredet – det udløser nemlig partikler og kvælstofdioxid i luften. Niveauet kan overstige, hvad der for eksempel udledes på en stærkt trafikeret vej. Heldigvis kan man sagtens finde gode og allergitestede alternativer som Vance Kitiras smukke Timber Candles. Alle lys fra Vance Kitira bliver testet og certificeret på SGS Laboratory i Frankrig.

Sådan passer du på dit lys:

  • Nip vægen ned til ca. 5 mm hver gang du tænder lyset.
  • Undgå træk. Det vil minimere udledningen af partikler, fordi lyset brænder langsommere, og dit lys vil heller ikke brænde skævt.
  • Undgå unødig sod ved luk lyset ved at bruge en lyseslukker eller ved at ‘drukne’ vægen i den smeltede voks.
  • Luft ud med gennemtræk mindst fem minutter efter afbrændning. 

Mål: Lys: 4 x 30 cm • Holder: 8,5 x 3 cm
Materiale: Fødevaregodkendt paraffin med bomuldsvæge, genbrugsjern
Produktnavn: Calender Candle, White
Producent: Vance Kitira
Produktionsland: Lyset er håndstøbt Thailand, lysestagen er håndlavet i Serbien

100 % fødevaregodkendt paraffin, som udvindes af mineraler og er fri for smag og lugt. Der afbrændes cirka 4 gram mindre per time af et paraffinlys kontra et stearinlys, fordi vægen er tyndere i et paraffinlys. Det er den, fordi smeltepunktet på paraffin er 15 grader lavere end på stearin – og derfor forurener paraffinlys mindre end stearinlys. 

Væge af 100% bomuld fra USA

Lysstagen er lavet af genbrugsjern.

Vance Kitira blev etableret i 1993 af den thailandske skovfoged Vance Kitira. Succesen bag brandet stammer fra Vances egen kærlighed til naturen og unikke evne til at viderebringe denne til æstetiske produkter – samtidig med, at naturen og dens beboere beskyttes.