Grydebørste af bøgetræ fra A Slice of Green

Gør dine gryder og pander rene med den praktiske grydebørste fremstillet af certificeret bøgetræ med børster af tampico- og palmyrafiber. De lyse fibre i børsten er tampico. Det er bladribber fra to agave-arter, der stammer fra Mexico. De mørkere fibre er bladribber fra palmyrapalmen, der vokser i Indien og på Sri Lanka. Begge fibertyper er hårde og har antibakterielle egenskaber.

Grydebørsten ligger behageligt i hånden. Det er let at få et godt greb om den, når du skal skrubbe snavs af dine pander og gryder. Håndtaget er af certificeret bøgetræ.

Grydebørsten kommer uden emballage. 

Når din børste er ved at være slidt ned, kan den genbruges. Børsterne kan fjernes med tang eller saks og komposteres. Bøgetræet kan enten komposteres eller skæres i mindre stykker og bruges som optænding. Du kan også tage den med på genbrugspladsen, hvor den vil blive forvandlet til træflis.

Mål: ca. 7 cm Ø
Materiale: Bøgetræ, tampico- og palmyrafiber
Producent: A Slice og Green
Produktnavn: Pot Brush
Produktionsland: Tyskland

Bøgetræ
Træ er indbegrebet af natur; varmt, organisk og velduftende. Materialet har et meget lavt CO2-aftryk og er et af de mest alsidige materialer, der findes. Bøgetræ er holdbart. Det er derfor meget anvendt indendørs til køkkentøj, inventar, legetøj, møbler o. lign. Det lyse bøgetræ er typisk for nordisk stil og tone.

I den skandinaviske boligstil indgår træ som en naturlig og uundværlig del af indretningen, og i Gågrøn har vi mange lækre træprodukter; fx grøntsagsknive med skæfter i hånddrejet træ fra Opinel, børster til opvask og grøntsager fra A Slice of Green, bestik, smøre- og skærebrætter i bambus fra Bambu. Vi har også håndlavede bordflag i merinould og mahognitræ.