| Gågrøn Blog
Bliv ren og lækker uden plastik og parabener
Hormonforstyrrende stoffer er overalt i vores miljø. Vi udsættes dagligt for dem gennem kontakt med fødevareemballage, mad, drikke, elektronik, tøj, møbler, byggematerialer og ikke mindst når vi bruger kosmetik og hudplejeprodukter. Det kan være et rent forhindringsløb, at undgå de stoffer, som – når alt kommer til alt – slet ikke burde findes i de helt almindelige ting, vi omgiver os med.
I butikken har vi efterhånden et ret bredt sortiment af 100% lækre og kemifri produkter inden for hudpleje og personlig hygiejne. De er alle håndplukkede og testet af os selv eller vores nærmeste, inden de finder vej til hylderne. Det betyder, at vi kan stå 100% inde for hvert eneste produkt, og at vi er i stand til at fortælle om, hvad det kan, og hvordan det kan bruges. Så kom endelig og spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Måske kender du allerede vores faste shampoo-barer og ansigtsrens fra Isangs. Herfra har vi også skægolie, barbersæbe, mavecreme til gravide, cremedeodoranter og andre gode sager. Plantebaserede deodoranter finder du også fra Hollandske The Lekker Company. Og så er der hele paletten af blødgørende sæber fra Bada med naturlig duft fra planteolier. I butikken står desuden Olivias Tryllesalve og flere blide babyplejeprodukter fra Kraes – alt selvfølgelig 100% fri for sulfater, parabener, parfumer, allergener og syntetisk kemi. Menstruationskopper har vi også. Og her har vi valgt to forskellige brands for at kunne tilbyde forskellige materialer. Det ene er LoopCup i naturgummi fra Hevea. Det andet er OrganiCup i medicinsk silikone. Begge mærker i tre forskellige størrelser.
I kategorien Personlig Pleje kan du også finde forskelligt tilbehør som fx frotté-rondeller fra Pargaard og LastSwab genanvendelige “vatpinde” til både ører og makeup. Senest har vi fået natursvampe fra Cocoon Company og unisex kvalitets-skrabere i rustfri stål fra Mühle Shaving.
Endelig har vi testet og hjemtaget to nye danske mærker til butikken. Begge er vi ret begejstrede for. Det ene er Amalie Rosalie, der laver fast shampoo og balsam. Herfra har vi også en ansigtscreme og en superlækker babysalve. Naturligolie er det andet mærke. Herfra har vi fået – ja, naturlig olie – et uimodståeligt sortiment bestående af en fugtbevarende ansigtsserum, en ansigtsolie nomineret til Costumes Skønhedsfavoritter, en bryn- og vippeserum helt uden kemisk uden hokuspokus og en ricinusolie til reparation af småskrammer og røde næser.
Gå på opdagelse i vores webshop eller kig ned i vores grønne oase i Jægersborggade. Vi er altid klar til at inspirere dig med idéer til, hvordan du kan gøre din hverdag lidt grønnere.