
| Gågrøn Blog
Reducer dit køkkenaffald med 20%
Hvis du er så heldig at have din egen have, eller hvis der er affaldssortering i din gård, så er en kompostspand helt uundværlig i køkkenet. Med en god én af slagsen kan du faktisk reducere mængden af dit husholdningsaffald med hele 20% eller mere.
I denne uge vil vi derfor kaste noget opmærksomhed efter vores fantastiske kompostspand i rustfri stål fra Pulito. Den fortjener simpelthen at blive lagt mærke til. Først og fremmest ser den godt ud. Og så har den to aktive kulfiltre i det tætsluttende låg, hvilket modvirker lugtgener. Filtrene kan købes separat, og vi anbefaler, at du skifter dem ud hvert halve eller hele år, for at sikre at de virker optimalt. Brug kompostspanden med eller uden bionedbrydelig pose, og giv den en gang imellem en tur i opvaskemaskinen, eller skrub den i hånden med varmt vand og lidt sæbe.
Lidt om rustfri stål
Og hvorfor er det så lige, at rustfri stål er et bæredygtigt materiale? Det er der faktisk flere grunde til. Først og fremmest er materialet næsten umuligt at slide op, og hvis man alligevel skal af med det, kan det afleveres på genbrugsstationen og genanvendes. Fødevaregodkendt rustfri stål er desuden særdeles velegnet til opbevaring af mad og drikke, da det hverken afgiver lugt eller optager smag. Materialet er hygiejnisk og let at rengøre på grund af den hårde, glatte overflade. Sidst men ikke mindst er rustfri stål helt fri for hormonforstyrrende stoffer, så som BPA, ftalater og bly.
Hvis du er vant til at bruge plastikflasker eller drikkedunke af plastik, kan du med stor fordel skifte dem ud med en to-go-flaske eller en termokop af rustfri stål. I Gågrøn har vi mange forskellige varianter at vælge imellem. Du kan også vælge en madkasse i rustfri stål så du ikke behøver at bruge plastikposer, sølvpapir eller plastikfilm. Så bliver din mad heller ikke mast i tasken.