| Gågrøn Blog
Gågrøns lille "Kemikalie-kanon"
Allergener, Bioplast, BPA, CPLA, PLA, Phtalater, … Har du nogle gange svært ved at forstå, hvad betegnelserne reelt betyder? Så er du ikke alene. I vores seneste blogindlæg forsøgte vi at give dig en Bæredygtig Parlør med ord, som vi syntes krævede en nærmere forklaring. Denne gang får du en række oversættelser af nogle af de kemi- og materialebetegnelser, som du sikkert er stødt på, når du har læst om bæredygtige produkter. Ofte fordi produkterne er fri for alle mulige former for kemi – men hvad er det egentlig de er fri for, og hvorfor er det vigtigt?
Gågrøns lille Kemikalie-kanon
Allergener er helt kort fortalt, stoffer som provokerer allergikere til at danne antistoffer, så de får en allergisk reaktion. Man taler oftest om Allergener i forbindelse med kosmetik og fødevarer. I Gågrøn er vi særdeles opmærksomme på at undgå alt, hvad der kan udløse allergiske reaktioner. Det gælder især produkter til børn – og så selvfølgelig hudplejeprodukter og rengøringsmidler.
Bioplast er ofte forkortet til PLA. Det står for Poly Lactic Acid – eller på dansk: Polymælkesyre. Bioplast fremstilles af stivelse, sukker, cellulose og protein fra biologisk materiale. I princippet kan bioplast udvindes af alt fra halm, sukkerrør, sukkerroer, majs, hvede, træ, kartoffelskræller, biologisk husholdningsaffald og anden biomasse.
Bioplast er 100% bionedbrydeligt og kan også være komposterbart. Det betyder dog ikke, at du uden videre kan smide det i naturen. Nedbrydning af PLA kræver nemlig langt højere temperaturer og mere kontrollerede mikrobiologiske forhold, end der findes i naturen. Nedbrydning af bioplast skal derfor ske i industrielle komposteringsanlæg ved høj varme (mindst 58 grader), og så skal der være vand og bakterier til stede.
Desværre er mange af vores kommunale affaldssystemer endnu ikke gearede til at håndtere PLA. Det betyder, at vi ikke kan affaldssortere bioplast som vi sorterer konventionel plastik. Bioplast skal derfor smides i restaffald.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at bioplastområdet er under konstant udvikling, så den viden vi har i dag kan have forandret sig morgen.
CPLA står for Crystallized Poly Lactic Acid – eller på dansk: Krystalliseret Polymælkesyre. Det er, lidt forenklet forklaret, PLA tilsat kridt. Det er altså en mere hvidlig bioplast, som man ofte laver drikkeglas af. CPLA bioplast tåler lidt højere varmegrader end PLA (op til 85 grader) uden at det deformerer. CPLA er også typisk mere modstandsdygtigt overfor slag.
Ftalater bruges til at blødgøre konventionel oliebaseret plastik. Sammen med en række andre kemiske stoffer er ftalater i flere omgange blevet videnskabeligt testet og fundet hormonforstyrrende. Det er ikke noget man mærker umiddelbart, men hormonforstyrrende stoffer kan have uønskede langtidseffekter og fx have negativ effekt på forplantningsevnen. Der er derfor veldokumenterede grunde til at undgå dem. Der findes mange forskellige slags ftalater. Problemet med dem og andre hormonforstyrrende stoffer er, at der hele tiden bliver identificeret nye. Der går desuden altid noget tid, fra at et stof mistænkes for at være hormonforstyrrende, til det bliver testet og i sidste ende forbudt. Det er derfor umuligt helt at komme uden om dem, men man kan forsøge at undgå for så mange af dem som muligt og derved minimere den cocktaileffekt, der af mange eksperter betegnes som problematisk. Det skal dog siges, at vi I Danmark har et forbud mod alle former for ftalater i produkter til børn under 3 år. Der er også lovgivet om indhold af ftalater i legetøj generelt.
PVC står for Polyvinylklorid. Det er det tredje mest anvendte plastmateriale i verden. PVC kendes også som vinyl og laves af 57% salt og kun 43% olie eller gas.
Bisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof, der skader fertiliteten. BPA er på den såkaldte SVHC-liste. Det er EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer. Anvendelsen af Bisphenol A har været stærkt udbredt, blandt andet til fremstilling af TERMOPAPIR* som bruges til kasseboner. I 2020 blev der dog sat grænser for mængden af BPA i termopapir. Stoffet bruges også i den plasttype der hedder Polykarbonatplast. Det er en klar, robust form for plastik, der anvendes til mange forskellige slags produkter.
I dag ved man en hel del om problemerne med Bisphenol A, hvorfor udbredelsen af stoffet også er blevet begrænset. Miljøstyrelsen følger dog fortsat med i dets anvendelse i forskellige forbrugerprodukter.
I EU er BPA forbudt i polykarbonatplast, som anvendes til sutteflasker, drikkekopper og –flasker til børn under 3 år. BPA må heller ikke forekomme i lak og overfladebehandling på emballage til mad, der er beregnet til spædbørn og småbørn. Det gælder fx modermælkserstatning og babymad på glas og i dåser. Skjoldet på nogle sutter kan dog stadig være fremstillet af Polykarbonat med Bisphenol A.
* Ordet: TERMOPAPIR udløser 10% rabat på alle varianter af Small Talk spørgsmålskort i resten af oktober. Skriv kodeordet, når du tjekker ud af webshoppen, og få dine 10%.
- - - - - - - - - -
I Gågrøn er vi meget bevidste om at undgå hormonforstyrrende stoffer. Vi arbejder kontinuerligt på at skaffe os information om de materialer, vores produkter er fremstillet af og få dokumentation for, at de producenter vi handler med har de nødvendige certificeringer.
Den plastik, du finder hos os, er altså af høj kvalitet. Det vil sige, at den er genanvendelig og fri for BPA og andre hormonforstyrrende stoffer. Vi ville ønske, at det ikke blot var lovligt – men også et krav for producenter at markere plastik med et nummer, så man let kunne identificere hvilken plastiktype man stod med. Det ville også gøre det langt lettere at sortere plasten korrekt.
Her nedenfor får du en liste med nogle gode råd om plastik, og et par fif om hvad du skal være særligt opmærksom på:
- Undgå vandflasker der har en kraftig lugt af plastik
- Brug ikke slidt plastik til opbevaring af fødevarer
- Læg ikke plastflasker i solen eller en varm bil, da plastik under opvarmningen kan afgive uønskede stoffer
- Sorter og smid al dit plastikaffald til genbrug
- Plastik med numrene 2, 4 og 5 er de sikreste valg
- Undgå plastik mærket med tallet #3, da den er blødgjort med ftalater
- Gå generelt udenom plastik mærket med tallet #7, da der kan være risiko for, at det udskiller fx bisphenol A. Bioplast ligger desværre stadig under denne kategori.
