| Gågrøn Blog
At gentænke begrebet bæredygtighed
Da Charlotte startede Gågrøn for ca. 18 år siden, var der ikke så mange der talte om bæredygtighed. Begrebet var ikke specielt udbredt, men der var alligevel flere og flere, som mente, at økologi var vejen frem, og at vi som forbrugere var nødt til tage stilling til, hvordan de ting vi købte var produceret, hvilke materialer der var anvendt i fremstillingsprocessen, hvor langt produktet skulle transporteres – og også hvor lang levetid, det i givet fald kunne forventes at have. Det var endnu før, vi rigtigt var begyndt at affaldssortere.
I dag taler alle om bæredygtighed, og det i en sådan grad, at begrebet er i fare for at blive udvandet. Vi læser, skriver og hører om green washing, kvoter og CO2-aftryk – for alle vil have en bid af kagen. En virksomhed, der i dag ikke har en bæredygtighedsprofil, har ikke en forretning.
Så hvad gør man som en af pionererne inden for bæredygtighed? Og hvad gør man, når den grønne profil er grundlaget for ens forretning? Hvordan trænger man igennem en markedsføringsjungle, hvor alle kalder sig grønne, men hvor langt fra alle er det?
Charlotte formulerer det sådan, at bæredygtighed før i tiden var lidt sådan et følelsesspørgsmål. Det handlede meget om at have tillid til sine forhandlere, og at stole på de producenter der fremstillede produkter samtidig med, at de tog hensyn til både miljø og mennesker. Problemet er, at man som forbruger ikke kan rejse ud og kontrollere, at en vare bliver produceret som producenten påstår. Du er nødt til at have tillid til, at et firma producerer på den måde, de siger de gør. Det er den samme tillid, man er nødt til at have som forretning. Her kan man heller ikke bare rejse ud og forfølge et produkt, og se hvordan det bliver til.
Charlotte har brugt meget tid og energi på at sætte sig ind i fup og fakta inden for bæredygtighedsområdet, og i at lære sine leverandører at kende. Man kan ikke bare komme med et produkt og påstå, at det er bæredygtigt eller miljøvenligt uden at kunne dokumentere det. Samtidig er det vigtigt, at de ord man bruger til at fortælle om et produkt, og hvad det kan, er præcise.
I dag er der kommet så mange aktører på markedet, og bæredygtighed er blevet både mainstream og big business, så det tillidsbaserede system, der virkede før i tiden, er nu udfordret.
Derfor skal vi begynde at tale om bæredygtighed ud fra nogle andre parametre. Måske skal vi slet ikke bruge ordet bæredygtighed, men i stedet være mere nøjagtige, når vi beskriver og dokumenterer, hvad et specifikt produkt kan i forhold til mere konventionelle varer. Vi må også håbe på, at politikerne vil bane vejen for, at vi får formuleret en form for fælles retningslinjer.
Selvom vi forsøger at sætte os grundigt ind i tingene, kan det være nærmest umuligt
at gennemskue, om et produkt i virkeligheden er helt så bæredygtigt, som producenten påstår. For at løse den udfordring, er det mest oplagte, at producenten pålægges et dokumentationskrav for et produkts miljøpåvirkning fra vugge til grav, men det er en dyr proces, og derfor er det, som tingene er nu, ikke en reel mulighed for de fleste producenter.
Indtil vi har et holdbart system, må vi forlade os på vores sunde fornuft, og tænke over hvorfor vi køber et produkt. Og har vi muligheden for vælge et mere miljøvenligt alternativ, må vi så vidt muligt gå efter det – og generelt begrænse vores forbrug af nyproducerede ting.
